TAK – er kun et fattigt ord

thank_you_noteMin og min brors første forretnings ide – det er måske så meget sagt, basalt set var det mere måden at tjene lidt lomme penge på – var investeringen i en brugt håndskubber til at slå græs med, den var godt rusten og i en ussel stand.

Vores kære far hjalp os med at slibe klingen, og efter dette var forretningen kørende.

Ja skattefar, det var sort, HELT SORT, jeg var kun 12 og vidste ikke bedre, undskyld !

Den med børnearbejde tager vi en anden dag 😉

Efter hjælpen fra vores far, fik jeg sagt “Tak for det”, og blev mødt af et “Tak er kun et fattigt ord”, på det tidspunkt tog jeg det meget bogstaveligt, og dagen efter strøg jeg straks over i brugsen og købte et “basserne” blad for spare skillingerne.

Jeg tror nu ikke at ordene skulle tages så bogstaveligt, som de blev, men det er en hændelse der fra tid til anden popper op i hukommelsen, og jo ældre jeg er blevet jo mere tænker jeg egentlig over det.

For mig er ordene mere blevet til “Giv når du har mulighed for det, du ved aldrig hvornår du har behov for at det kommer tilbage”, at give er mange ting, om det er en tjeneste, noget du ikke har brug for længere, eller det bare er et godt råd er i og for sig ligegyldigt, så længe du helhjertet kan give og du føler du har overskud til det.

Idag var jeg nede ved bageren, en  overvægtig mand kommer ind, bestiller to stykker kage og en kaffe med fløde, til sig selv, da han betaler taber han en 20’er på gulvet. Med mandens fysik var det nok nærmest en dagsrejse at kæmpe sig ned og samle den op. Jeg skynder mig at samle den op til manden, og han får et “Tak mester” ud over læberne, kommer dette tilbage ? Det ved man aldrig, men det kan jo være at manden er far til en beslutningstager i det firma du håber på der er din kommende kunde, som sagt man ved det aldrig.

Da jeg åbnede posten idag, var der et postkort fra “København”, jeg tænker straks hvem finder dog på at sende et kort fordi de er på ferie i København, og vender det om. Jeg konstaterer til min store overraskelse at kortet er fra Sensorist, der for måneder tilbage samlede penge ind via indiegogo, hvor jeg gav 5$, ja der stod godt nok jeg ville få både High Five, og et “Customized postcard from Copenhagen”, så jeg fik jo bare som fortjent, men et eller andet sted blev man alligevel lidt glad for et helt analogt offline postkort, så det affødte straks et tweet:

Om de 5$ nogensinde kommer tilbage, tjaeh jeg ved det ikke, men omvendt syntes jeg også sensorist er et spændende produkt, så jeg tager chancen.

Humlen må være at husk at give lidt videre når du har har overskud i din hverdag til det, det kan komme igen, og hvis ikke har du nok ikke lidt nogen nød.

Jeg kan desuden anbefale at læse The Go-Giver, som jeg selv har fået anbefalet af min tidligere kollega (og mindre detalje: Nuværende chef) Mikkel Overgaard, den giver kun endnu mere grund til at give lidt igen.