25 minutters tomat koncentrat – pomodoro teknikken

Efter min ferie til Tenerife i November, og jeg kom hjem, var vi godt booket resten af måneden.

Jeg mener at jeg talte til at jeg havde opgaver på 104 programmeringstimer, på 14 dage. Timer jeg selv havde estimeret, og mine estimering plejer at holde. Dertil var der også diverse kundemøder.

Jeg kunne godt se at hvis jeg skulle komme igennem dette, skulle jeg virkelig holde fokus, for at gøre dette tænkte jeg på en teknik jeg tidligere har brugt, med stor succes:

Pomodoro Teknikken

Pomodoro teknikken i al sin enkelthed, 25 minutters koncentreret arbejde, 5 minutter pause, gentag 4 gange hold en længere pause.
Pomodoro teknikken

Pomodoro er italiensk for tomat, hvor man har et pomodoro ur, det vi på dansk nok bedre kender som et æggeur.

Pomodoro teknikken handler om at du arbejder koncentreret i en hel pomodoro, 25 minutter, hvorefter du tager en kort, eller længere pause alt afhængig af hvor mange pomodoroer du har gennemført.

Pomodoro teknikken er forholdsvis simpel, du starter med at danne dig et overblok over hvilke opgaver du gerne vil have på din todo, og hvor lang tid du har til at lave “pomodoroer” på din todo, f.eks. samme dag.

Forsøg så vidt så mulig at være så uddybende at hver opgave kun tager en pomodoro, men ellers noter hvor mange du forventer de tager.

Når disse ting er på plads, sætter du dit pomodoro ur igang og laver første opgave, du skal holde fokus gennem hele opgaven, når opgaven er overstået holder du 5 minutter pause helt væk fra arbejdet:

  • Gå ud at trække lidt frisk luft
  • Stræk benene lidt
  • Hent en frisk kop kaffe

Efter de 5 minutter tager du næste opgave, når du har gennemført 4 opgaver, holder du en længere pause på 15-20 minutter.

Så let er det !
Så let er det !

 Hold fokus

Husk frem for alt at holde fokus under dine pomodoroer, intet må forstyrre dig, det vil sige luk alt ude:

  • Sæt telfonen på lydløs
  • Ignorer indkommende mails
  • Luk alt IM, så som Skype
  • Lad ikke dine kollegaer forstyrre dig

Den sidste er nok den største tidsrøver, det kan være rigtig svært at forklare din chef at han ikke må forstyrre dig, men tro mig, det kan være godt givet ud.
Reglen er faktisk at hvis du forstyrres i mere end 1 minut under en pomodoro, er den “ødelagt”. Tag en pause og start forfra.

Gennem tiden har jeg oplevet flere måder at undgå forstyrrelser på, sidder man i fælles kontorer, kan det være så lav praktisk som grønne og røde duplo klodser, sæt den røde frem når du er koncentreret og ikke vil forstyrres, sæt den grønne frem når det er ok.

Husk også at være imødekommende for folk, afvis dem aldrig helt, men sig gerne “Jeg sidder lige midt i noget, må jeg komme ind om lidt”.

Virker det så ?

Ganske kort: JA ! det virker helt fantastisk godt, jeg nåede alt hvad jeg skulle i November måned, og oplevede faktisk også en optimering af tiden jeg brugte på tingene.

Hver eneste gang jeg er kommet tilbage til denne teknik, har det givet øjeblikkelige resultater.

Udfordringer

Den største udfordring er nok det med at du sætter den telefon på lydløs, ikke svarer på IM, og ikke på Mail med det samme (Ja, utroligt nok, virker det som om mail for nogle har en vigtighed på højde med livsvigtige organer).

Jeg har stor hang til at læse mails med det samme de kommer, og om muligt svare med det samme, det må man sætte lidt til side lidt når man arbejder med Pomodoro.

Pt. sidder jeg i kælderen med Mikkel som jeg har kendt i mange år, det er kun os to. Mikkel er rigtig god til at sige jeg godt må sige til når jeg har 2 minutter, så det med kollegaer der forstyrrer er ikke så slemt, svære er det hvis han lige har talt med en spændende kunde, så bliver min nysgerrighed pirret, og jeg vil gerne høre om det var en interessant opgave.

Så nu skal jeg ud at købe et æggeur ?

Tjaeh… Om du skal igang med pomodoro skal du selv vurdere, alle mennesker er forskellige, og jeg kan kun sige det virker for mig.

Imerco har mange flotte æggeure, det er dog ikke direkte det jeg vil anbefale dig.

Tidligere har jeg brugt et meget simpelt værktøj, der havde shortcuts til at starte en pomodoro, og til at afbryde den, den twittede også automatisk når du havde lavet en pomodoro, man kan godt diskutere vigtigheden af dette, men toolet var meget rart.

Lige pt benytter jeg dog TeamViz

TeamViz, giver et godt ur, og har en fin todo liste med alle opgaver, og du kan flytte dem du vil til idag.

Men der er også andre jeg overvejede:

pomodori: Meget simpel

tomatoes: Meget simpel i design, med muligheden for at markere forstyrrelser

 

Jeg håber dette kan hjælpe dig til at give mere koncentration, har det vægget din nysgerrighed kan du også læse mere på den officielle side.