Del dine sejre – det skaber holdånd

De fleste mennesker vægter anerkendelse meget høj, og hvad er bedre end at give det til individet, ja det er da at give det til hele jeres hold.

Man får både en fornemmelse af at man selv har gjort det godt, men også at man har løst noget i fællesskab der er blevet bemærket fra øverste sted.
Det opbygger en holdånd.

Det er vigtigt at I skaber en holdånd, det giver god mulighed for at folk arbejder sammen, og I kan sætte jer nogle samlede mål.

Hvis folk føler de er et hold, giver det også større mulighed for at de får lyst til at løse ting sammen, og taler sammen om hvor I skal hen ad, så kan du måske bruge mere tid på at lede holdet, frem for at skulle bruge tid på at lede hver individ i din organisation.

Holdånd

Særligt indenfor IT branchen, kan der være mange nørder ansat, for mig er nørd et positivt ladet ord, de fleste nørder er ikke så udadvente og sociale, og her skal du give en ekstra hånd for at de kommer med på dit hold.

Tænk på at du måske både har  en række salgsfolk og en række tekniske kompetencer i dit team, de skal gerne kunne arbejde sammen for at skabe resultater til dig. Så du skal gøre ekstra meget for at de alle er med på dit hold, og føler sig som en del af et fællesskab.

“Det er godt gået drenge”

Så let slipper du desværre ikke. Når nu året synger på sidste vers, er det nu, du kære leder, inden revisoren begynder at gøre klar til årsregnskab, at du skal kigge din virksomhed igennem for det sidste år, tænk over hvad du har været specielt stolt over I har løst, og hvad der rent økonomisk har givet værdi for firmaet.

Giv anerkendelse videre til dine ansatte

Gør mere ud af det end “Det er godt gået”, forklar dine ansatte præcis hvad det er du sætter pris på, det kan være meget konkret som en opgave der er løst, eller det kan være en gennemgående begivenhed I har sat jer som mål at løse sidste år, som er opnået.

Læg heller ikke skjul på hvorfor det netop er dette der er vigtig for jeres organisation, det kan gøre at dine folk kan perspektivere i det, og måske tage anerkendelse til sig, og gøre brug af den en anden gang.

Det var en succes

Alt gik nok næppte lige efter bogen, men derfor kan det stadig være en succes, selv I de mest lykkelige situationer, er der måske ting der ikke gik som forventet.

Når du nu giver dine medarbejdere rosen, så tag, de ting der ikke gik som forventet, med samtidig, men husk ikke at gøre det til noget negativt. Vend det til noget positivt, og gør det til noget I skal lære af som et hold.

Du rammer to ting samtidig: Anerkendelse og Udvikling, identificer de punkter du gerne vil lære noget af, det kan være de har fællestræk fra andre ting I jeres organisation, tænk over hvordan I kan gøre dette anderledes næste gang, så situationen bliver endnu bedre.

Husk nu frem for alt, de resultater der er skabt, er ikke af dig, men af holdet