Ja… Så er det nye år jo efter hånden taget 1/12 til, så derfor skal der nu lyde et forsinket, men stadig forhåbentlig godt nytår.
Her på zahnsgade er vi begge kommet godt igang med det nye år. Vi har bl.a. været på nytårstur med spejderne (billeder), Majken fik fejret sin 29 års fødselsdag(billeder), i år med ridertema til ære for de små nevøer og niecer, Det var hyggeligt.
Den 15. Januar blev jeg færdig med Softwarekonstruktion, som led i Akademiuddannelsen på Tietgen Skolen. Det blev afsluttet ved mundtlig eksamen, hvor jeg med min store viden om databaser fik overbevist både censor og lære om at e skulle give mig et 12 tal.
Uddannelsen lægger både op til at man kan tage enkeltfag eller tage flere fag samlet, og kunne lave et afsluttende projekt. For nu er det dog fint bare med dette fag, da skolen ikke opretter det andet obligatoriske fag på IT linjen, så nu må vi se om jeg får lyst til at tage andre fag på et andet tidspunkt.
På et arbejdsmæsige, får vi en ny projektleder den 1. Februar, det bliver lækkert at få en til at overskue de ting, jeg selv bruger for meget tid på, og kan slippe for. Dermed skal jeg koncentrere mig fuldt ud om CoolSMS, og vores erhvervskunder der i, det bliver dejligt, både at kunne udvikle nye ting til at skabe et bedre produkt, men også have tid til fordybelse i forskellige ting.
Vi har også for ganske nyligt været ude at se på nye lokale, da vi er ved at vokse ud af vores nuværende, og e på inegn måde er optimale. Men nu må vi se, om de lokaler kan blive til noget.
Nytårsfortsæt har der ikke været noget af i år, jeg tror også det var Jason Watt der udtalte at folk der havde et nytårsfortsæt var dem som ikke fik gjort noget ved det alligevel.