I den seneste tid, har man kunnet høre en meningsmåling I medierne, der beskriver at største delen af danskerne ønsker at vi skal have vores folk hjem fra Irak. Gud ske tak og lov har Anders Fogh endnu engang udtrykt at vi bliver dernede så længe Irakkerne ønsker det.

“Hvorfor er det nu lige vi skal det?” Jo, her i Danmark har vi jo det man kalder demokrati, kort sagt betyder det at vi alle har noget at skulle have sagt. For at gøre dette lidt nemmere, er det blevet besluttet at vi engang imellem stemmer om hvem vi gerne vil have til at repræsentere vores holdninger, ja man kan sågar selv stille op hvis det er det man ønsker. Dermed har vi givet nogle folk et ansvar for at de tager stilling til, hvad der er bedst for Danmark, højst sandsynlig repræsentere de folk også vores egen holdning. Så langt så godt. Disse politikkere har til at starte med sagt ja til at vi skulle hjælpe til med en krig i Irak, hvad enten dette var den rigtige beslutning eller ej, vil jeg ikke kommentere her. Nu kommer så det der er efter krigen. Der skal ryddes op, skabes ro, samt at Irak skal have fred til at kunne rejse sig igen. Da vi nu var med i den første proces er vi også nødt til at hjælpe med i den næste fase så længe de ønsker det.

“Jaja, men nu er det ikke din søn/datter der er der nede!” Det er ganske korrekt at jeg hverken har en Søn eller Datter dernede, til gengæld har jeg en bror der lige nu er i Kosovo, og hjælper til dernede. Derudover er mange af de folk der er udsendt lige nu, på min alder, hvilket faktisk betyder at det er nogle af dem jeg har været værnepligtig sammen med. Folk jeg har gået op og ned af i 4 måneder. Det kan ikke undgås at knytte bånd med folk du er sammen med 24 timer i døgnet i 4 måneder. Så det er også i min interesse at de alle sammen kommer hjem dernede fra!

Derudover vil jeg samtidig tillade mig at bemærke, at alle der har valgt at tage afsted, så vidt jeg ved, ikke er blevet tvunget til det på nogen som helst måde. Så det mindste vi skylder dem der er ude og vise landets fane, ude at gøre færdig hvad der blev startet, er at vi bakker op om dem, og støtter dem hele vejen. Det er trods alt dem der har taget den sure pligt, og de udsendte for det Danske Forsvar har min dybeste respekt.